Niels Bohr Science Park - molekylestruktur som ramme for forskning

To forskellige landskabstypologier tegner rummet omkring det nye NBSP. Den ene er det klassiske parkudtryk fra Campusområdet, mens den anden har sit udgangspunkt i det forskningsmiljø, der tegner molekylestrukturen som ikon og mønster. De to meget forskellige landskabstypologier får kontakt i et flot og kontrastfuldt møde ved bygningens klimaskærm, hvor glassets gennemsigtighed og spejling skaber et samlet billede på mødet mellem kultur og natur.

Vi bruger parklandskabet til at forbinde universitetsområdet på tværs af Jagtvej – en forbindelse, der visuelt får enderne til at mødes, og dermed skaber en klar fortælling om et universitet beliggende i ét samlende campus.
For at sikre en synlig og velfungerende sammenhæng mellem de to dele af campussen trækkes parken dels henover og dels nedenunder Jagtvej via en passage.

Udtrykket i de fire lukkede glasatrier er et stiliseret billede af en molekylestruktur tegnet af stålwirer, der på kryds og tværs forbinder gulv, vægge og loft og spænder rummet ud. I skæringspunkterne mellem wirerne placeres store kugleformede muldbeholdere, hvorfra der vokser slyngplanter, der omfavner wirerne. De fire atrier vil have det samme udtryk, men med forskellige mønstre og forskellige farver i blomstringen. Atriernes bund vil være grøn af en fladedækkende beplantning af stauder og forårsløg med varieret blomstring. I plantningen ligger små terrasser med siddepladser.