1501-karlslunde-plejecenter_1_500 1501-karlslunde-plejecenter_diagram_biltrafik 1501-karlslunde-plejecenter_diagram_fodg_ngertrafik 1501-karlslunde-plejecenter_diagram_snit 1501-karlslunde-plejecenter_diagram_vand

Karlslunde Plejecenter - vandhaven, blomsterhaven og frugthaven

  • Karlslunde
  • 2009
  • Greve Kommune
  • VLA

I grundens lavestliggende del ligger VANDHAVEN, som varierer i størrelse afhængigt af årstiden. VANDHAVEN modtager tagvand fra bygningerne, og fungerer som forsinkelsesbassin for regnvand på hele grunden. I VANDHAVEN vokser mindre, vandtålende træer, stauder og lange græsser.

Tæt ved dagcentrets lokaler findes BLOMSTERHAVEN, der er en lille oase af blomstrende buske og stauder. Rislende vand falder ned i et vandingstrug. Siddepladser med god rygdækning giver mulighed for hvile og ro, blomster med stor farve- og årstidsvariation giver oplevelser. En 60 cm høj kant i metal indrammer BLOMSTERHAVEN, så den er afskærmet fra centrets andre fællesområder, og et gulv af klinker giver BLOMSTERHAVEN et præg af indendørsrum under åben himmel.

Mellem de to vestligste blokke ligger FRUGTHAVEN, der er en attraktion i det blomstermættede forår såvel som når træernes frugt signalerer høst og efterår. FRUGTHAVEN har en lille klinkebelagt opholdsplads med bænke og stole, og mindre stier løber gennem græsset, der varierer mellem klippet og vildtvoksende. Tæt ved FRUGTHAVEN giver en gruppe mindre, våde pytter mulighed for leg for den nærliggende børneinstitution, der også kan indtage stedet med selvbyggede legehuse, bålsted og naturpræget klatrelandskab af store granitsten.

Læs mere