Sagsmedarbejdere
Herning Bymidte - et kultur-by-hus
- Herning, Denmark
- 2007
- Herning Kommune
Vi ønsker at skabe et hus i byen. Vi ønsker at gøre hele bykernen til dét hus. Med Ringvejen som ydermur og med alle bykernens knudrede rumforløb og bagsider som husets rum. Huset skal være ramme for et væld af kulturelle aktiviteter – det skal være et kultur-by-hus.
Kultur-by-huset rummer kendte funktioner og rumforløb. Der er hovedindgangen til at tage imod, der er foyéren til forsamling og drinks. Der er kantinen til gastronomisk udfordring eller sandwich i frokostpausen. Der er legestuen med sand og vand , og der er gymnastiksalen til sved og konkurrenceånd. Og så er der et væld af rum til scenekunst, billedkunst, musik. leg, fordybelse, afslapning eller blot væren til.
Kultur-by-huset er et nyt kulturelt indspark i Herning. Men det bruger og genbruger byens egne og genkendelige rammer. Det indretter sig i baggårde, smøger og mellem nye og gamle bygninger men tilføjer nye funktioner og nye fysiske karakteristika.